Loading…

Salgs- og leveringsbetingelser for Bastionen

Herunder ekstern arrangør: Nyborg Teaterforening

1. Generelle oplysninger

Bastionen sælger billetter til egne arrangementer samt formidler billetsalg for eksterne arrangører, herunder Nyborg Teaterforening. Arrangøren af et arrangement fremgår af vores hjemmeside.

I tilfælde, hvor et arrangement arrangeres af en ekstern arrangør, er det udelukkende denne, der har ansvaret for arrangementets afholdelse og indhold. Bastionen kan ikke gøres ansvarlige, hvis arran-gementet ikke afholdes, fx som følge af den eksterne arrangørs konkurs eller for arrangementets ind-hold. Dette gør sig også gældende ved arrangementer afholdt af Nyborg Teaterforening.

Bastionens salgs- og leveringsbetingelser indeholder de vilkår som gælder for køb af billetter, mad, drikkevarer og gavekort via Bastionens billetsystem Tix, uanset arrangør. Særlige vilkår for det enkel-te arrangement kan desuden fremgå af vores hjemmeside.

Bastionen og vores eksterne arrangører lægger vægt på at arrangementer starter til tiden. For at sikre den bedste publikumsoplevelse og kvalitet af arrangementerne, lukkes dørene til et arrange-ment, når arrangementet starter. Gæster som ikke er mødt op, når dørene lukkes, kan ikke garante-res adgang til arrangementet.

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser, beskrivelser og andet materiale. Når du handler på vores hjemmeside accepterer du vores salgs- og leveringsbetingelser.

2. Billetter

2.1. Billetkøb

Billetter til Bastionens arrangementer kan købes online på Bastionens hjemmeside og fysisk på Ny-borg Bibliotek. Billetter til Nyborg Teaterforenings arrangementer kan købes online på Bastionens hjemmeside samt på Nyborg Teaterforenings hjemmeside.

En billet giver adgang for én person til det arrangement, som billetten er købt til. Dato og tidspunkt for arrangementet samt evt. plads nummerering fremgår af købsprocessen og billetten.

Du betaler for dine køb ved bestilling. Dit køb er bindende, når vi har modtaget og registreret beta-lingen. Kommunikationen vedr. elektronisk betaling sker i krypteret form. Information vedr. dit beta-lingskort sendes direkte til vores kortindløser (Nets).

Du opfordres til at kontrollere, om det trukne beløb på din bankkonto er korrekt – særligt hvis der opstår tvivl, om et køb er gennemført fx hvis der i forbindelse med køb på Bastionens hjemmeside vises en fejlmelding inden kvitteringssiden.

Billetter og gavekort leveres digitalt til den e-mailadresse, som du har oplyst i købsprocessen, hvorfra du selv har mulighed for at printe billetter/gavekort. Ønsker du at købe fysiske billetter til Bastionens arrangementer, skal du anvende billetsalget hos Nyborg Bibliotek.

Har du ikke modtaget din kvitteringsmail eller billetter inden for 24 timer efter købstidspunktet, kan du kontakte os på bastionen@nyborg.dk eller telefon 6531 1313. Inden du kontakter os, anbefaler vi at du undersøger om kvitteringsmailen eller billetterne ligger i din spam-indbakke.

2.2. Gebyrer

Bastionen tager et billetgebyr på 25 kr. pr. billet. I visse tilfælde kan gebyret dog enten være højere eller lavere end 25 kr. Det fremgår af det enkelte events side på Bastionens hjemmeside, om prisen er inkl. standardgebyret. Bastionen tager ikke gebyr for udstedelse af gavekort. Der kan forekomme transaktionsgebyrer ved onlinebetaling med kort. Gebyrer refunderes ikke.

Nyborg Teaterforening tager et bestillingsgebyr på 60 kr. pr. bestilling af billetter til deres arrange-menter. Billetter til Nyborg Teaterforenings arrangementer påføres ikke Bastionens billetgebyr på 25 kr. pr. billet.

2.3. Billetscanning

Din billet skal kunne skannes med vores billetscannere ved ankomst til arrangementet. Billetter kan medbringes udprintet eller fremvises på smartphone.

2.4. Bortkomne billetter

Har du mistet din billet, skal du tjekke din e-mail for en digital kopi. Hvis ikke du kan finde din billet der, skal du i god tid inden arrangementet afholdes kontakte os på bastionen@nyborg.dk eller telefon 6531 1313. Drejer det sig om billetter til et af Nyborg Teaterforenings arrangementer, skal du kontakte Nyborg Teaterforening på nyborgteaterforening@gmail.com

2.5. Overdragelse og videresalg

Billetter til arrangementer afholdt af Bastionen er ikke personlige og kan overdrages, med mindre andet fremgår af billetten.

Det er ikke tilladt at videresælge billetter til en højere pris end billettens oprindelige pris inkl. billet-gebyr, jf. lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer § 1.

Billetter må ikke uden Bastionens eller den eksterne arrangørs tilladelse udbydes i konkurrencer, sæl-ges eller på anden måde overdrages i forbindelse med kommerciel virksomhed.

Billetter må ikke kopieres eller på anden vis anvendes flere gange. Bastionen påtager sig ikke ansva-ret for gyldigheden af billetter, som ikke er købt gennem Bastionens billetsystem (Tix).

3. Gavekort

Gavekort kan anvendes til køb af billetter til alle Bastionens egne arrangementer samt en række ar-rangementer afholdt af eksterne arrangører, herunder Nyborg Teaterforenings. Der kan forekomme enkelte arrangementer på Bastionens hjemmeside, som ikke understøtter betaling med gavekort. Fx hvis en ekstern arrangør anvender et andet billetsystem end Bastionens (Tix).

Gavekort kan anvendes i tre år fra den dato gavekortet er udstedt. Rastbeløb på gavekort kan an-vendes til fremtidige køb.

Bastionens gavekort er ihændehaverbeviser og skal derfor betragtes som kontanter. Tabte eller bort-komne gavekort erstattes ikke.

4. Fortrydelsesret

4.1. Billetter

Der er ingen fortrydelsesret på køb af billetter, programmer eller mad og drikkevarer, uanset om kø-bet er foretaget på Bastionens hjemmeside eller i det fysiske billetsalg på Nyborg Bibliotek, jf. forbru-geraftalelovens §18 stk. 2 nr. 4 og 12. Billetter kan ikke byttes til et andet arrangement. Mad og drik-kevarer kan ikke serveres til et andet arrangement eller på et andet tidspunkt end det bestilte.

Billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning eller hvis et arrangement flyttes til anden dato. Se mere under ’6. Ændring af arrangement’.

4.2. Gavekort

Køb af gavekort foretaget på Bastionens hjemmeside kan fortrydes i 14 dage efter købet. Fortrydel-sesretten udløber 14 dage efter den dag, hvor du modtog købet.

Inden fortrydelsesretten udløber, skal du informere os om fortrydelse af købet skriftligt pr. e-mail på bastionen@nyborg.dk. Fortrydelsesretten er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten inden fortrydelsesfristen er udløbet.

4.3. Udbetaling af gavekort

Du har mulighed for at få indestående beløb på et gavekort udbetalt i en periode på fire år fra ud-stedelsesdatoen. Ved udbetaling i gavekortets treårige gyldighedsperiode tager vi et håndteringsge-byr på 25 kr. Hvis du ønsker at få udbetalt det indestående beløb på et gavekort eller har fortrudt købet af et gavekort, skal du kontakte os på mail: bastionen@nyborg.dk

5. Tilgængelighed

5.1. Kørestolsbrugere

Vi har et begrænset antal kørestolspladser. Ved arrangementer med nummererede siddepladser er kørestolsplader markeret med et handicap-piktogram på salsplanen. Det er kun disse pladser, som kan anvendes af en kørestolsbruger.

Kørestolspladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Bastionens kontor på mail: bastio-nen@nyborg.dk eller på telefon: 6531 1313.

5.2. Ledsagerordning

Bastionen er en del af Nyborg Kommunes ledsagerordning. Til alle Bastionens arrangementer er det muligt at hente en gratis ledsagerbillet. En ledsagerbillet er kun gyldig ved fremvisning af gyldigt led-sagerkort. Ledsagere vil blive bedt om at fremvise gyldigt ledsagerkort sammen med billetten ved ankomst til arrangementet.

Nyborg Teaterforening anvender også ledsagerordning. Er du abonnent og ønsker at benytte dig af ledsagerordningen, bedes du fremsende kopi/foto af dit ledsagerkort til nyborgteaterfor-ening@gmail.com

6. Ændring af arrangement

6.1. Aflysning

I tilfælde af at vi eller en ekstern arrangør ikke kan gennemføre et arrangement, vil dette blive aflyst. Aflysninger kan efter omstændighederne ske helt op til arrangementets start. Aflysninger kan fx fore-komme ved sygdom eller tekniske problemstillinger.

Aflyses et af Bastionens arrangementer refunderer vi billetprisen. Billetgebyret refunderes ikke. Billet-prisen tilbagebetales automatisk til det kort, du anvendte ved billetkøbet. Der kan gå op til 3 uger før pengene er tilbage på dit kort.

Bastionen refunderer ikke billetter til arrangementer, som er arrangeret af en ekstern arrangør. I disse tilfælde er det den eksterne arrangør, som beslutter om billetter refunderes.

6.2. Ændret dato

Hvis et af Bastionens arrangementer flyttes til ny dato, får alle med billet til det pågældende arran-gement automatisk besked på den mailadresse, som er anvendt i forbindelse med billetkøbet. Du vil blive tilbudt at få overført din billet til den nye dato, eller at få refunderet billetprisen.

Du kan få refunderet billetprisen i 14 dage fra den dag du modtog mail fra os om ændring i arrange-mentet, med mindre andet fremgår af mailen. Vi refunderer ikke billetgebyret. Vælger du at få re-funderet billetprisen vil beløbet blive refunderet til det kort, du anvendte i forbindelse med købet. Der kan gå op til 3 uger før pengene er tilbage på dit kort.

6.3. Andre ændringer

Der kan i visse tilfælde ske ændringer i et arrangement efter billetsalget er startet. Der kan fx være tale om ændringer i forhold til indhold af et arrangement, arrangementets repertoire (skuespillere, musikere m.fl.), hvilke pladser en billet giver adgang til, om der undervejs i et arrangement skal holdes pause eller de praktiske forhold vedr. arrangementets afholdelse. Vi forbeholder os retten til at fore-tage ændringer af vores arrangementer, uden at ændringerne udgør misligholdelse af vores forplig-telser, mangler ved eller aflysning af arrangementet.

7. Kommunikation og information

Vi kommunikerer digitalt via mail eller SMS. Vi anbefaler derfor, at du opdaterer din brugerprofil hos os, eller alternativt kontakter os på bastionen@nyborg.dk eller telefon 6531 1313, hvis du skifter mail-adresse eller telefonnummer i perioden mellem billetkøb og arrangement. På den måde har vi de bedste forudsætninger for at holde dig opdateret vedr. arrangementet.

I tilfælde af ændring eller aflysning af et arrangement gør vi vores bedste for at kontakte og informe-re alle billetkøbere. Der kan dog være tilfælde hvor det ikke er muligt at få kontakt til alle gæster til et arrangement. Du er som billetkøber selv ansvarlig for at holde dig informeret om eventuelle ændrin-ger vedr. et arrangement, hvorfor vi anbefaler at du løbende besøger arrangementets side på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål vedr. vores arrangementer, kan du kontakte Bastionens kontor på mail: bastio-nen@nyborg.dk eller på telefon: 6531 1313.

Har du spørgsmål vedr. Nyborg Teaterforenings arrangementer, kan du kontakte Nyborg Teaterforening på mail: nyborgteaterforening@gmail.com

8. Databeskyttelse og -sikkerhed

I forbindelse med din bestilling behandler vi dine oplysninger. Det gør vi for at kunne levere billetter og services til dig. Al kommunikation via mail gemmes og dokumenteres i den forbindelse. Vi overla-der kun personoplysninger til vores systemleverandører i henhold til gældende lovgivning, indgåede databehandleraftaler eller databehandlervilkår. Se mere i vores Data- og Privatlivspolitik.

9. Opdatering af salgs- og leveringsbetingelser

Bastionens salgs- og leveringsbetingelser opdateres løbende. De til enhver tid gældende salgs- og leveringsbetingelser er tilgængelige på vores hjemmeside.

Betingelserne er senest opdateret den 1. juni 2022.