Tix.dk

  • 24. sep - Kl. 20:00
Billetpris:205 kr.
Event info

Det er uhyre sjældent at møde så rent og modent et talent som Ginne Marker.

Dette 25-årige Aalborgensiske stjerneskud kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt, underspillet og, ja, Nordjysk facon.
Kald det pop, jazz-pop, singer-songwriter. Hendes musik favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd.

Ginne Markers debutalbum, For Seasons to Come, udkom 15.11.19 på Giant Birch, og tæller allerede nu 1 million streams sammenlagt.
Albummet, som er produceret af Aske Jacoby, har modtaget mange flotte anmeldelser, bloggen JazzNyt har det på listen over Bedste Udgivelser 2019, og Ginne Marker er indstillet til 3 GAFFA-priser i 2020 - Årets Danske Udgivelse, Årets Danske Solist og Årets Nye Danske Navn.


“Når jeg lytter til ’For Seasons to Come’, er jeg ikke i tvivl om, at Ginne Marker allerede nu må være et flot møde på en scene med sin fine følelsesladning og sine imponerende varierede og alligevel ukunstlede fraseringer.” - Kim Skotte, Politiken (4/6 hjerter)