Tix.dk

  • 23. jan - Kl. 19:30
Billetpris:110 - 340 kr.
Event info

Mit fædreland 

Fra det nordligste Finland til hjertet af Bøhmen; fædrelandet slår rod i musikken med eventyrlig kraft og uforbeholden kærlighed. 

Bedrich Smetana var en mand, der elskede sit fædreland – og sjældent er noget geografisk område skildret mere indfølt og hengivent end Bøhmen bliver det i Smetanas musik. Her findes episke sagn, heltemodige riddere, majestætiske slotte, drømmende landskaber og onde møer – og alt sammen fremstår det lyslevende i Smetanas tonesprog.  

Det samme, men dog i en helt, helt anden boldgade, kan man sige om Leif Segerstam. Han dirigerer sit fædrelands store komponister med en klangfuldhed, der får det finske landskab til at stå tindrende klart midt i koncertsalen. Hans egne symfonier er ikke mindre sceniske, om end topografien i højere grad beskriver et indre landskab af personlig klangmystik. Skjulte betydninger og ordspil er centrale for Segerstam, men tonerne henter han ifølge ham selv direkte fra naturens vældige nodemateriale. 

To bud på musikalsk landskabsmaleri, når det er allerbedst. 

Dirigent

Leif Segerstam 

Værker

  • Segerstam
    Symfoni nr. 327, Sinfonia piccola, “More Tonechooseries in the Finnish Indian Summer 2018”
  • Smetana 
    Má Vlast (Mit fædreland)


Arrangør: Aarhus Symfoniorkester