Tix.dk

  • 23. jan - Kl. 19:00
Billetpris:200 kr.
Event info

Morten Wichmann vender tilbage med nyt stand-up show

Komiker Morten Wichmann er tilbage med sit nye one-man show GANGSTA, som han tager på turné med i januar 2020 – et show om stoffer og damer, og andre ting en kikset komiker som Wichmann ikke har forstand på.

Morten Wichmann er en skarp live-komiker. Det beviste han med sit første one-man show Morten Wichmann gør sin ting fra 2015, der spillede for udsolgte sale landet over.

Dengang handlede showet om at føle sig som en gangsterrapper, når man i virkeligheden er en bleg og kikset dansk komiker. I det nye år vender han tilbage i samme stil, når han drager på turné med showet GANGSTA.

Morten Wichmann har markeret sig i dansk stand-up

Siden sin debut som komiker i 2007 har Morten Wichmann etableret sig som en af de mest indflydelsesrige komikere på den danske comedyscene. Hans første stand-up optræden resulterede i en andenplads ved DM i stand-up, og han fik for alvor opmærksomhed blandt de danske comedyfans efter sin deltagelse i Comedy Fight Club: Sæson 4 – Det Nye Kuld.

Hans populære podcast Fup i Farvandet med komikerkollegaen Mikkel Malmberg blev nomineret til en ZULU Award i 2017, og han har sideløbende været en særdeles populær jokeforfatter til store satiriske Tv-shows som Dybvaaaaad! og Jonatan Spangs Tæt på Sandheden. Wichmann selv har efterhånden også en del skærmtid på CV’et, hvor han blandt andet har medvirket i Nørgaards Netfix og Stand-up uden grænser.

Nu er Wichmann igen parat til at angribe live-disciplinen. Han har senest delt turen rundt på de danske landeveje med kollegaerne Martin Nørgaard, Torben Chris og Michael Schøt med satireshowet ’Rage Against The Mainstream’. I 2020 tager han turen rundt alene, når han drager på turné med sit nye one-man show ’GANGSTA’ i hele landet.

Varighed: 1 time og 15 minutter. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset